Halløøjssaa lille ven - mohahaha
Den her gang har jeg en gyser historie til jer 
Åhh... nej! Flygt! [Løber væk].[Fanger Panpias arm og holder fast]. Det er drengenes dag i dag. Du skal blive og lytte! Iiiihhhig... de er jo bare så uhyggelige når du fortæller dem! 
Ja, men tager ikke den værste nu 
De andre er jo også mega uhyggelige!
Stille og lyt! 
Det var en kold og stormfuld nat. Vinden vislede i de bare træer, hvis grene der lignede arme der grab ud efter en i mørket.
En ulv... hylede mod den blege fuldmåne... aahhuuuuuuu...
...som gav et lille blegt lys på den mørke himmel med grå skyer omkring.
Uhh Sten_ det er altså uhyggeligt! Jeg for gåsehud! 
Stille!
Jeg fortæller ligesom her! Ikke afbryd! Gggrrrrr...
Jaiks!
Nåh, hvor kom vi fra... nårh ja... som gav et lille blegt lys på den mørke himmel med grå skyer omkring.
Det var det eneste lys drengen Casper fik til at se med. Casper var løbet hjemmefra og var nu ude i skoven.
Han var helt rolig indtil...CHOK!!!
Hans blik mødte to gule øjne der stirrede på ham! Det løb ham iskoldt ned ad ryggen, som hvis man havde fået nogle isterninger ned ad nakken. Han kunne mærke sine små nakkehår rejse sig og det samme gjorde dem på hans arme også og han fik gåsehud. Han kunne mærke det helt nede i fødderne. Men så faldt han til ro igen og sagde til sig selv at det bare var en kat, men det tog han straks i sig igen da han gik tættere på dyret og opdagede hvordan det rigtig så ud. Nu ville han ikke kalde det for en kat eller BARE et dyr 
Han gik hurtigt videre og holdte øje med hvor dyret var som den også gjorde med ham...
Det begyndte at blive tåget. Han gik uden at ane hvor han gik hen. Han begyndte at blive træt.
En stor sten som var trykket ned i jorden var foran ham. Han gik hen og strøg jorden væk fra dens overflade.
Der stod noget på den... Her hviler Thomas Reet Jackobsen.
Det var en gravsten
Casper gik videre som om han var helt ligeglad, men han var rigtig ikke så tryk ved den skov mere.
Endelig... ude af skoven.
Han var på en mark. Marken så ud som om den ikke var blevet brugt i noget tid, for det der var så dødt ud.
Midt på marken var der et fugleskræmsel. Han gik hen til det.
Fugleskræmslet havde et græskar som hoved! 
Meget upraktisk tænkte Casper. Han kiggede i fugleskræmslets øjne og opdagede at der var lys i det! Hvordan kunne det være at han ikke havde opdaget det noget før?! Han huskede heller ikke at munden så ud som om det grinede ondskabsfuldt!
"Nøj, jeg må godt nok være træt," sagde Casper til sig selv. "Jeg må virkelig snart finde et sted at sove".
Han kiggede rundt og så et stort hus... ja næsten et slot. Igen tænkte han på hvorfor han ikke havde lagt mærke til det noget før.
Han gik op til slottet og bankede på døren. Slottet så meget forladt ud.
Og der var ingen der åbnede, så Casper tog i dørhåndtaget.
Der var åbent...
Han gik ind...
Der var fyldt med spindelvæv...
Casper stod helt stille indtil en flagermus fløj skrigende forbi ham og ud af døren.
Han kiggede rundt i hele slottet til han fandt et soveværelse hvor han slog sig ned.
Han lagde sig til at sove, men vågnede ved lugten af røg. BRAND!
Han hørte en skrige og løb efter lyden for at hjælpe den der var i nød. Skriget førte ham hen mod ilden.
Han kæmpede sig vej igennem forhindringerne og så en mand der brændte, men sad næsten helt stille! Han levede! Der var ild i ham og han slappede helt af!
Manden åbnede munden og sagde "Forsvind!".
Casper løb så hurtig som hans ben kunne bære ham, ud af det brændende slot. Han fortsatte med at løbe ud på marken, igennem skoven og hele vejen hjem. Han kravlede ind af det vindue han havde sneget sig ud af tidligere og lagde sig i sin seng.
Det var meget tideligt om morgenen så ingen havde opdaget at han havde været væk.
Da de andre var stået op fortalte han alt der var sket. De ringende til politiet som tog med dem ud i skoven og videre hen der hvor drengen havde værret, men da de var kommet frem var gavestenen, fugleskræmslet og slottet væk og der var ingen spor af alt det han havde set, men Casper havde fået nogle brandmærker...
Casper tog selv der op igen om aftnen, men der var stadig ikke noget at se, undtagen nogle mystikse øjne der kiggede ud på ham fra et krat. Og dyret var lige der hvor slottet havde været...
Steeeeenn_!!! Den var jo uhyggelig!
Bare vent til i aften 
Der skal du nok høre og prøve noget mere uhyggeligt! 
Åhh, kan I ikke bare sige den her historie igen og så spise noget slik 
Der kan du lige tro nej!
Happy Halloween!
Hilsen Panpia og Sten_
Du skal bare skrive en kommentar her neden under og husk at skrive dit pandanavn med 
